SPOT FLUX Open Call 22
OPEN CALL: SPOT FLUX 2027 (deadline: 5/11/2026)
Backstage tyskland_nyheder_2026
BACKSTAGE: Bliv klogere på den tyske musikscene
Morten Riis udvalgt til NC_nyheder_2026
Morten Riis udvalgt til Northern Connection
ES21 ukraine house_nyheder_2026
ES21: Brændpunkter #2 – Kunst og krig
Vi tilbyder
Residencies

Fundación Valparaíso | Foto: Alberto Rojas

Home » VI TILBYDER » Residencies

Residencies

Art Music Denmark udbyder på årlig basis forskellige internationale residencies til danske musikere indenfor vores genreområder.

I samarbejde med en række nationale og internationale partnere har vi de seneste år udbudt forskellige residencies i bl.a. Sydspanien, Tyskland, Paris, Norge og USA. Formålet med opholdene er at give musikere tid og rum til fordybelse i deres kunstneriske praksis samt at styrke deres internationale netværk og karrieremuligheder. Nedenfor finder du en kort opsummering af de forskellige residencies, vi udbyder.

 

Hvis du vil holde dig opdateret om kommende residencies, kan du følge os på Facebook, Instagram, abonnere på vores nyhedsbrev eller holde øje med vores hjemmeside.

 

Hvis du vil vide mere, eller har spørgsmål om vores residencies, er du velkommen til at kontakte os på info@artmusicdenmark.org.

Residencies 2026

Notam (Norge)

Notam er et af de mest centrale studie- og videnscentre for musik og teknologi i Norden. Under residenciet får man mulighed for at arbejde med sit eget i projekt i Notams faciliteter, der ud over optagestudie bl.a. består af flerkanals-studier, herunder mulighed for at arbejde i flerkanals-lydformater såsom 5.1 og ambisonics. Residenciet henvender sig til musikere og komponister inden for lydkunst.

 

  • Varighed: 10-14 dage
  • Lokation: Oslo, Norge
  • Tidspunkt: Varierende

Agerupgård (Danmark)

Den tidligere landbrugsejendom Agerupgård blev i 2022 overtaget af kunstnerparret Hannah Giese og Johann Kauth. Siden da har de forvandlet gården til et samlingspunkt for kunstnere med fokus på lyd, grafik og bæredygtighed. Residenciet henvender sig til lydkunstnere og komponister, som f.eks. arbejder med feltoptagelser eller naturen i sin praksis, og giver adgang til Agerupgårds lydstudie med mulighed for at fordybe sig i de naturrige omgivelser.

 

  • Varighed: 7 dage
  • Lokation: Samsø, Danmark
  • Tidspunkt: Oktober – december

Cité Internationale des Arts (Frankrig)

I hjertet af Paris’ kunstneriske kvarterer Montmartre og Marais får kunstnere bolig, arbejdsplads og adgang til et internationalt miljø. Residenciet giver både netværk, inspiration og mulighed for at udvikle egne projekter i tæt kontakt med byens levende musikliv.

 

  • Varighed: 3 måneder
  • Lokation: Paris, Frankrig
  • Tidspunkt: Efter aftale dog senest foråret det efterfølgende år.

Cashmere Radio (Tyskland)

Her får kunstnere daglig adgang til Cashmere Radios anerkendte studiefaciliteter og et kurateret netværksprogram i Berlins eksperimentelle lydscene. Opholdet giver endvidere mulighed for at præsentere sine værker i et radioindslag og lære mere om kunstneriske og community-drevne tilgange til radioformatet.

 

  • Varighed: Ca. 9 dage
  • Lokation: Berlin, Tyskland
  • Tidspunkt: September/Oktober

Fundación Valparaíso (Spanien)

I denne kunstneriske oase i Andalusien er der fokus på fordybelse og udveksling på tværs af discipliner. Opholdet giver ro til at udvikle egne projekter og samtidig blive inspireret af et internationalt fællesskab af kunstnere.

 

  • Varighed: 2 uger
  • Lokation: Mojácar, Almeria, Spanien
  • Tidspunkt: Oktober/November

Bang on a Can Summer Music Festival (USA)

Under det tre uger lange forløb på Mass MoCA arbejder deltagerne intensivt med ensembler og underviserne bag det internationalt anerkendte Bang on a Can-kollektiv. Residenciet afsluttes med LOUD Weekend, hvor værker og samarbejder præsenteres på en stor tre-dages festival.

 

  • Varighed: 3 uger
  • Lokation: North Adams, Massachussetts, USA
  • Tidspunkt: Juli/August

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.