ES21 brændpunkter 3 med logo_nyheder_2026
ES21: Brændpunkter #3 – Nordisk kunst
London Calling_nyheder_2026
OPEN CALL: London Calling besøgsprogram (deadline 22/10/2026)
aarhus netværksmøde klassisk_nyheder_2026
Branchedag for det klassiske musikmiljø i Aarhus
SPOT FLUX Open Call 22
OPEN CALL: SPOT FLUX 2027 (deadline: 5/11/2026)

ES21: Brændpunkter #3 – Nordisk kunst

Foto: Rune Svenningsen (Lil Lacy) & Kevin Orellana Jansson (Maria Tórgarð)

ES21 og Art Music Denmark inviterer til årets sidste arrangement i serien Brændpunkter – denne gang med fokus på nordisk kunst.

Med arrangementsrækken Brændpunkter sætter ES21 i samarbejde med Art Music Denmark fokus på kunsten forhold til politisk erfaring, og hvordan den kan skabe nye veje, transformationer, perspektiver og positive forandringer i en tid med forfald, smerte og uro.

Mandag den 2. november inviterer ES21 til årets sidste udgave af Brændpunkter, denne gang med fokus på nordisk kunst. 

Arrangementet begynder med en præsentation af professor Annette Lassen om ny forskning i nordisk mytologi, et musikalsk indslag med det klassiske kor ÆTLA samt en artist talk mellem komponist Lil Lacy og instruktør Maria Tórgarð. Lacy og Tórgarð vil fortælle om deres tværkunstneriske værk JÖRÐ, som med afsæt i nordisk mytologi undersøger, hvad vi forstår ved feminin identitet. Samtalen munder ud i en åben dialog og refleksion over nordisk kunst og hvilke historier, vi fortæller om os selv i Norden.

Hvor: Københavns Universitet Amager / Lokale: KUA3 – 4A.0.56

Hvornår: Mandag d. 2. november kl. 1400 – 17.00

Kl.14-15 byder ES21 og Art Music Denmark på gratis vegetarisk frokost. Frokosten kræver tilmelding og er forbeholdt Kodas medlemmer. Det er gratis og åbent for alle at deltage i programmet efterfølgende.

Tilmelding: Tilmeld dig på mail til ES21-koordinator Jan Lippert på newsound21@gmail.com.

Om Lil Lacy
Lil Lacy er en dansk-amerikansk kunstner, som har bevæget sig i en verden af musik, der spænder bredt fra elektronisk musik til verdensmusik, fra alternativ kormusik og indie-bands til avantgarde, improvisation og traditionel jazz. Hun er derudover uddannet sanger og komponist såvel som autodidakt cellist. Hun har skrevet, arrangeret og indspillet musik til teater, dans, film, kammeropera, symfoniorkester, performance, maleri, installation m.v.

Om Maria Tórgarð
Maria er en fremadstormende og prisvindende færøsk filminstruktør. Hun er videreuddannet på Stockholm University of Arts, og har bl.a. lavet kortfilm og musikvideoer samt bidraget til en række kunstprojekter og værker. Kendetegnende for hendes virke er evnen til at bygge bro og skabe dialog mellem modsætninger i en ofte ret polariserende samfundsdebat.

Om ES21

ES21 er et netværk for den eksperimenterende scene med fokus på nyskabende musik fra artpop til avantgarde. Netværket er åbent for alle medlemmer af Koda, der er nysgerrige på nye inputs og vidensdeling i en social sammenhæng, som både vægter dybde og hygge. Netværket drives af musikproducent og kulturel iværksætter Jan Lippert og er et fagligt netværkstilbud i regi af Dansk Komponistforening. Arrangementsrækken Brændpunkter støttes af Art Music Denmark.

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.