Maria Bertel, Gong Tomorrow 2019 | Foto: Malthe Ivarsson
"Det var en virkelig god oplevelse at være på residency i Lydlaboratoriet. Det var fantastisk at eksperimentere med de unikke maskiner, der findes i Lydlaboratoriet, og det var en forjøjelse at indgå i det community der var i omkring studiet."
"Art Music Denmark har hjulpet NEKO3 i høj grad på en række forskellige måder – lige fra økonomisk støtte til vores rejser for at præsentere dansk samtidsmusik på den internationale scene, til karriererådgivning, der har bragt vores ensemble fremad, og til at skabe små arrangementer, der bringer kunstnere sammen. Det er bestemt en luksus at have en forening som Art Music Denmark."
"Det, der gjorde dette residency-program til en så exceptionel oplevelse, var kontrasten mellem Londons pulserende byliv og livet ved siden af vildparken Hampstead Heath. Man finder, hvad man leder efter: et roligt arbejdsområde i et inspirerende miljø. Og selvfølgelig møder man en masse nye mennesker!"
"Den internationale transportstøtte muliggjorde en ekstraordinær satsning: At invitere komponisten Kaija Saariaho samt medvirkende musikere fra hele Europa, til at deltage i 2021 festivalens altoverskyggende satsning. Dette gav genlyd nationalt og internationalt, for en i forvejen meget profileret festival."
"Et residency på Cité des Arts er en helt fantastisk oplevelse. Det er som at bo i en lille kunstnerlandsby midt i Paris, hvor man møder kunstnere fra alle mulige forskellige områder og kulturer. Alle disse møder er ekstremt inspirerende, og samtidig er det bare helt fantastisk at få lov til at deltage i det pulserende kulturliv, der findes i Paris! Det har givet mig så meget ny energi, inspiration og et smil at tage med mig resten af mit liv."
“I forbindelse med Art Music Denmarks besøgsprogram til Berlin mødte jeg både ensemble mosaik og Morphine Raum. Disse møder udviklede sig til centrale samarbejder i realiseringen af mit projekt Pieces for Works, som består af ni nye værker skrevet til ensemble mosaik og præsenteres i forbindelse med en større udstilling i Kunsthalle Mannheim samt en efterfølgende albumudgivelse.”
"At få lov til at tilbringe to uger på Valparaiso Foundation har været en fantastisk mulighed for mig til at tage nogle konkrete skridt i en mere tværfaglig retning i min praksis, hvor jeg kan kombinere billedkunst med min profil som musiker. Jeg har haft mulighed for at forberede og udarbejde en ansøgning til et tværfagligt projekt og til at skabe tre nye kunstværker.”