SPOT FLUX Open Call 22
OPEN CALL: SPOT FLUX 2027 (deadline: 5/11/2026)
Backstage tyskland_nyheder_2026
BACKSTAGE: Bliv klogere på den tyske musikscene
Morten Riis udvalgt til NC_nyheder_2026
Morten Riis udvalgt til Northern Connection
ES21 ukraine house_nyheder_2026
ES21: Brændpunkter #2 – Kunst og krig

OPEN CALL: SPOT FLUX 2027 (deadline: 5/11/2026)

Foto: Mai Staunsager

I forbindelse med SPOT FLUX 2027 lancerer SPOT Festival, Dansk Komponistforening og Art Music Denmark et open call i to kategorier: “Ny kammermusik” og “Lydkunst”.

SPOT FLUX er kunstmusikkens bidrag til SPOT Festival, som finder sted i Aarhus hvert år i begyndelsen af maj. SPOT FLUX har siden 2024 præsenteret showcasekoncerter med danske ensembler og komponister foruden branche- og netværksevents. 


Formålet med SPOT FLUX er at sætte aktører med tilknytning til de  danske kunstmusikmiljøer i forbindelse med både den danske og internationale musikbranche og samtidig præsentere nyskabende koncerter og lydkunst for et nysgerrigt publikum på SPOT. 


Som medvirkende kunstner i SPOT FLUX skal du derfor være klar til at formidle din musik eller lydkunst både til festivalens publikum og til bookere, festival- og ensembleledere m.fl. fra ind- og udland, der deltager i festivalen for at få inspiration, udvikle netværk og indgå nye samarbejder.


SPOT Festival finder sted 7.-8. maj 2027 i Aarhus.


Kategori 1: Ny kammermusik


Hvem kan søge?

Er du solist, ensemble eller musikgruppe, kan du søge om en 30-40 minutters showcasekoncert på SPOT FLUX. Ensembler af alle størrelser kan ansøge.


Hvad lægger vi vægt på?

Samarbejder mellem komponister og musikere står centralt i SPOT FLUX, og det er et krav, at der overvejende præsenteres ny dansk musik ved koncerten.


Derudover lægger vi vægt på:

  • projektets kunstneriske kvalitet
  • egnethed ift. SPOTs brancheprogram, publikum og produktionsmuligheder
  • projektets internationale potentiale og mulighed for turné


Deltagelse med ny kammermusik på SPOT FLUX 

Bliver du/I valgt ud til SPOT FLUX 2027, vil du/I få mulighed for 

  • at spille fredag 7. maj 2027 i Musikhuset Aarhus´ “Kammermusiksal” for et bredt publikum og et internationalt miljø
  • at tage del i et brancheprogram målrettet kunstnere i SPOT FLUX
  • at få sparring til din karriere, promovering eller lign. med en mentor eller et møde med en relevant brancheprofil – fx en music supervisor.
  • at være en del af SPOTs pulserende festival i øvrigt


Vilkår

De ensembler og solister, der udvælges til SPOT FLUX, vil modtage et honorar svarende til Dansk Musiker Forbunds tarif pr. optrædende musiker, i lighed med SPOT Festivals koncerthonorering i øvrigt. 


Som udgangspunkt stilles Musikhuset Aarhus’ normale produktionsfaciliteter til rådighed. Hvis der er behov for særlig opstilling, produktion eller teknisk assistance (for eksempel særlige instrumenter, lyssætning eller lignende), skal dette beskrives i ansøgningen. 


Der vil være et C-flygel til rådighed. Skal du spille inside eller præpareret skal dette angives i ansøgningen


Der er samtidig mulighed for at få et måltid i SPOTs kantine i forbindelse med koncerten. Bemærk at alkoholiske drikkevarer ikke er inkluderet.


Eventuelle øvrige udgifter til f.eks. transport, overnatning, værkudvikling, prøver forud for SPOT og egne produktionsomkostninger dækkes ikke. 


Der er mulighed for at søge om støtte til national og international transport gennem Art Music Denmark.


For ansøgning: se under punktet Deadline, udvælgelse og ansøgning nedenfor.

 

Kategori 2: Lydkunst


Hvem kan søge?

Er du lydkunstner, kan du søge om deltagelse med forskellige lydkunstformater, f.eks.:

  • Auditivt værk for 1 eller flere højttalere
  • Medieværk, f.eks. musikfilm
  • Performance eller lignende


Kategorien er ikke låst i stil eller udtryk, men vi er primært interesseret i værker, der passer til Musikhuset Aarhus’ Caféscene. 


Caféscenen i Musikhuset er mødestedet for SPOT FLUX. Scenen er åben og ligger midt i Musikhuset og tæt ved SPOT Festivals pulserende hjerte. Scenen kan ikke lukkes af og ro ved scenen kan ikke garanteres – til gengæld er der vide muligheder for at præsentere lydkunst for et bredt SPOT-publikum.


Udover Caféscenen vil der være mulighed for præsentation af musikfilm på separate skærme med høretelefoner andre steder i Musikhuset.

 

Hvad lægger vi vægt på?


Du kan kun søge med et eksisterende værk – idéer til nye værker vil derfor ikke blive taget i betragtning. Værket og/eller kunstnerne skal have tilknytning til Danmark. Vi lægger vægt på:

  • værkets kunstneriske kvalitet
  • egnethed ift. SPOTs publikum og produktionsmuligheder
  • værkets internationale potentiale og mulighed for turné
  • værkets egnethed til visning på Caféscenen eller som musikfilm på separate skærme
  • at kunstneren er til stede ved egen opførsel


Deltagelse på SPOT FLUX når du deltager med “Lydkunst”

Bliver du / I valgt ud til SPOT FLUX 2027, vil du få mulighed for 

  • at præsentere værket under SPOT – som udgangspunkt på Caféscenen i Musikhuset Aarhus og/eller på separate skærme med høretelefoner
  • at tage del i et brancheprogram målrettet kunstnere i SPOT FLUX
  • at få sparring til din karriere, promovering eller lign. med en mentor eller et møde med en relevant brancheprofil – fx en music supervisor.
  • at være en del af SPOTs pulserende festival i øvrigt

I ansøgningsformularen herunder skal du medsende et anslået budget med angivelse af alle udgiftsposter inkl. rettighedsudgifter. 


Vilkår

SPOT FLUX dækker udgifter til teknik, materialer og honorar til medvirkende. Projekter, der udvælges til SPOT FLUX 2027, vil modtage et honorar svarende til Dansk Musikerforbunds tarif per medvirkende performer/lydkunstner/musiker, i lighed med SPOT Festivals koncerthonorering i øvrigt. 


SPOT Festival stiller produktionsfaciliteter samt teknisk personale til rådighed, og det endelige produktionsbudget godkendes i samarbejde med SPOTs produktionsteam ifm. indgåelse af kontrakt. 


Det er en forudsætning, at kunstnerne selv kan opsætte værket med minimal hjælp, og at op- og nedtagning kan gøres hurtigt.


Alle medvirkende har mulighed for at få et måltid i SPOTs kantine i forbindelse med opførelsen. Bemærk at alkoholiske drikkevarer ikke er inkluderet.


Persontransport, overnatning samt udgifter til værkforberedelse dækkes ikke. Det er muligt at søge om støtte til national og international transport gennem Art Music Denmark.


Om projektets økonomi


BEMÆRK: SPOT FLUX samlede koncertbudget er begrænset. Ansøgninger med meget store budgetter og med et stort støttebehov vil derfor ikke komme i betragtning. 


Deadline, udvælgelse og ansøgning


Ansøgning sker ved udfyldelse af ansøgningsskema:
ANSØGNINGSSKEMA: LYDKUNST

ANSØGNINGSSKEMA: NY KAMMERMUSIK

Deadline for ansøgning: 05.11.2026, kl. 14:00


Efter deadline vurderes alle ansøgninger af to juryer for SPOT FLUX 2027, som består af faglige repræsentanter fra Art Music Denmarks Musikfaglige Udvalg, Dansk Komponistforenings Produktionsstøtteudvalg og SPOT Festival.

 

Jury for ny kammermusik
Thomas Agergaard
Sofie Thorsbro Dan
Eskild Skovbakke Winding


Jury for lydkunst
Jacob Kreutzfeldt
Ingeborg Okkels

Eskild Skovbakke Winding


Den endelige udvælgelse af værker sker i samarbejde med SPOT Festivals produktionshold i forhold til, hvad der teknisk er muligt.

 

Alle ansøgere får svar senest januar 2027


Har du yderligere spørgsmål til SPOT FLUX-projektet, er du velkommen til at kontakte Tina Schelle fra Dansk Komponistforening på ts@komponistforeningen.dk.

Har du tekniske spørgsmål til selve ansøgningsskemaet, så er du velkommen til at kontakte Mille og Rasmus fra SPOT Festival på info@spotfestival.dk

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.