notam _nyheder_2026
OPEN CALL: Residency for lydkunstnere hos Notam
Udvalgte Spain Residency_nyheder_2026
Josefine Weber og Winnie Bugge Frandsen udvalgt til residency i Spanien
dansk musikliv i tal_nyheder_2026
Årets Dansk Musikliv i Tal dykker dybere i musiklivets tendenser
klang2025_dag7_294_dsc_8575-_-Alexander-Banck-Petersen
International netværksreception under Klang Festival

OPEN CALL: Talentforløb for unge klassiske musikere

Foto: Alexander Banck-Petersesen (Klang Festival 2024)

Art Music Denmark og Nordic Artists Management præsenterer et unikt 1-årigt mentorforløb for unge klassiske talenter i Danmark. Vi søger tre talentfulde dirigenter, instrumentalister og/eller sangere til en udviklingsrejse i sæsonen 2025/26.

Hvad tilbyder vi?

Mentorforløb: Løbende vejledning af Nordic Artists Management samt møder med udvalgte musikere, som tilrettelægges ud fra ansøgers profil.
Netværk & Karriereudvikling: Introduktion til koncertarrangører, musikere og agenturer i Norden og internationalt.
Fokuseret støtte: Hjælp til konkurrencer, auditions og master classes.
Eksponering: Mindst én koncertoptræden i Norden i sæsonen 2026/27.
Branding & PR: Et fokuseret medieforløb med Art Music Denmark, der optimerer dit PR-materiale.

Hvem kan ansøge?
Forløbet henvender sig til unge klassiske musikere – danske statsborgere eller udlændinge bosat i Danmark – der i sig selv ser et særligt potentiale eller spændende profil, og ønsker input og sparring til sit karriereforløb.  Der er ikke en fast aldersgrænse, men ansøger skal enten være under uddannelse eller have færdiggjort sit studie indenfor de seneste år.

Forløbets periode: 1. september 2025 – 1. juli 2026

Ansøgningsproces
Din ansøgning skal indeholde en video performance af dig som musiker af max 10 minutters varighed, du bestemmer selv hvilken musik du vil fremføre. Vedhæft dit CV på max 2 sider, herunder et kort afsnit med din motivation for at blive taget i betragtning til talentforløbet.

Udvælgelse
En jury bestående af udvalgte af projektets mentorer, samt repræsentanter fra Art Music Denmark og Nordic Artists Management udvælger de tre deltagere.

DEADLINE for ansøgning: 18. maj kl. 23.59, 2025

ANSØG HER

 

For spørgsmål, kontakt:
Georgina Mongaya Høgsholm, Senior Project Manager ved Nordic Artists Management
Mobil: +45 2244 5405
Email: gmh@nordicartistsmanagement.com

Projektet er et samarbejde mellem Art Music Denmark og Nordic Artists Management og støttet af Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.