agerupGaard residency 1_nyheder_2026
OPEN CALL: Residency på Agerupgård (deadline: 9/8 2026)
udvalgte til inm besøgsprogram_nyheder_2026
Tre kunstnere udvalgt til besøgsprogram i Berlin 2026
Tourbus Nordic_nyheder_2026
Art Music Denmark, Music Finland og Iceland Music lancerer nyt samarbejde: Tourbus Nordic
Freja H Høj til bang on a can_nyheder_2026
Freja Højland Høj udvalgt til Bang on a Can Residency 2026

OPEN CALL: Residency for lydkunstnere hos Notam (deadline: 7/6 2026)

Foto: Notam

Er du lydkunstner med tilknytning til Danmark, kan du nu ansøge om at komme på residency i op til to uger hos Notam.

Vil du arbejde i Notams studier i Oslo?

Art Music Denmark er glade for at kunne tilbyde et residency hos Notam i deres studie i Oslo til en dansk komponist eller kunstner.

Notam er det norske center for teknologi inden for musik og kunst. Det er et af de mest centrale studie- og videnscentre for musik og teknologi i Norden. Siden det blev etableret i 1992 har det været en unik og uvurderlig institution for udvikling og eksperimenter med nye teknologiske løsninger, af komponister og kunstnere, der arbejder med audioteknologi som del af deres praksis.

Art Music Denmark tilbyder et arbejdsophold hos Notam på 10-14 dage i januar 2027. Under opholdet får du mulighed for at arbejde med dit eget i projekt i Notams faciliteter, der ud over optagestudie bl.a. består af flerkanals-studier, herunder mulighed for at arbejde i flerkanals-lydformater såsom 5.1 og ambisonics. Læs mere om mulighederne hos Notam HER.

Krav og praktiske forhold

Arbejdsopholdet er tilgængeligt for én komponist eller kunstner. Det er et krav, at du enten kommer fra eller er bosat i Danmark (uanset nationalitet).

Notam tilbyder teknisk introduktion til studier, samt kunstnerisk vejledning efter behov. Det er et ønske, at der laves en præsentation i forbindelse med opholdet, men der er intet krav om dette. Rammerne for en evt. præsentation aftales med Notam.

Art Music Denmark dækker rejseomkostninger, logi på hotel i Oslo samt diæter (fast beløb).

Hvis der opstår uforudsete udfordringer under opholdet, kan du altid kontakte Art Music Denmarks projektleder, Alexander Julin.

OBS: Udvælges du til residenciet, er det et krav, at du som deltager selv tegner rejseforsikring. Art Music Denmark dækker ikke udgifter dertil.

Udvælgelse og ansøgning

Alle ansøgninger vil blive vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af repræsentanter fra Art Music Denmarks musikudvalg.

Ansøgningen skal indeholde en motivation (max 1 A4 side), en kort biografi om dig og dit kunstneriske arbejde samt links til dokumentation af eksempler på dit arbejde. Endvidere bedes du angive hvilke studiefaciliteter, du ønsker at arbejde i, og om du forventer at have brug for teknisk assistance hos Notam ud over introduktionen til studiefaciliteterne.

Det er ikke et krav, at du er teknisk ekspert, men det forventes at du vil kunne arbejde selvstændigt efter en eventuel introduktion med de faciliteter, der er til rådighed.

Ansøgningerne bliver behandlet på baggrund af en samlet vurdering af din ansøgning, hvor der tages højde for relevansen af det formulerede formål med arbejdsopholdet og de rammer, som tilbydes på Notam.

Ansøgere vil få svar i ultimo juni, efter at alle ansøgninger er blevet gennemgået.

Deadline: 7. juni kl. 23.59

Indsend din ansøgning via formularen: ANSØGNINGSFORMULAR

 

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte projektleder og kommunikationsansvarlig Alexander Julin: alexander@artmusicdenmark.org.

Residenciet er støttet af Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.