ES21 brændpunkter 1_nyheder_2026
ES21: Brændpunkter #1 – Transformativ kunst
SPOT FLUX-2
SPOT FLUX annoncerer årets program for dansk kammermusik og lydkunst
Contemporary Music Exchange in Europe_nyheder_2026
Workshop: Contemporary Music Exchange in Europe
jobopslag_nyheder_2026
Art Music Denmark søger vikar

Hvordan fungerer det tværnordiske musiknetværk STATUS – og hvordan kan jeg gøre brug af det?

Siden 2021 har netværket STATUS arbejdet for at skabe bedre vidensdeling på tværs af de forskellige nordiske lande og deres respektive scener inden for ny kompositionsmusik og klassisk musik. Netværket blev initieret af Art Music Denmark og tæller i dag også organisationer fra både Island (Iceland Music), Finland (Music Finland), Sverige (Unga tankar om musik og Musikcentrum Syd), Norge (Music Norway), Færøerne (Tutl) og Grønland (Kommuneqarfik Sermersooq).

Siden da har de forskellige organisationer samarbejdet på kryds og tværs om netværksarrangementer, workshops og præsentationer i Norden, udgivet rapporten ‘STATUS – A Nordic Investigation of Art Music’ og ikke mindst været i løbende dialog og intern sparring om både udfordringer og spændende udviklinger inden for kunstmusikken i de respektive lande. Og i dag udgiver netværket den digitale publikation “STATUS – Signals From The Nordic Contemporary Music Scenes” om deres indsigter fra de seneste år!

Om publikationen
I publikationen præsenterer netværket en række af de udviklinger og tendenser – såkaldte ‘signaler’ –  som de i perioden 2023-2025 har observeret og diskuteret internt. Signalerne indebærer nogle af de tiltag, projekter og udviklinger inden for kunstmusikscenerne, der har optaget de respektive medlemmer i særligt høj grad. Det har dannet grund for diskussioner og vidensdeling om, hvilke værdier eller udfordringer, de tilføjer for miljøerne, og hvordan man som organisation kan spille en rolle ift. dem.

Hvad kan jeg få ud af netværket?
Formålet med STATUS er at skabe bedre vidensdeling på tværs af de nordiske kunstmusikscener – for vi har meget, vi kan lære af hinanden med de forskellige erfaringer og perspektiver, der udspringer af de enkelte scener hver især.

Er du selv del af en nordisk musikorganisation, som arbejder inden for kunstmusikkens område, er du altid velkommen til at tage kontakt. Måske du selv sidder inde med relevante emner, du kunne bruge sparring om? Eller vil du bare gerne blive klogere på den tværnordiske viden, netværket har opbygget i den seneste årrække? Så er du altid meget velkommen til at tage kontakt på admin@nordicstatus.org.

Du kan læse mere om STATUS på netværkets hjemmeside her og læse rapporten her.