agerupGaard residency 1_nyheder_2026
OPEN CALL: Residency på Agerupgård (deadline: 9/8 2026)
udvalgte til inm besøgsprogram_nyheder_2026
Tre kunstnere udvalgt til besøgsprogram i Berlin 2026
Tourbus Nordic_nyheder_2026
Art Music Denmark, Music Finland og Iceland Music lancerer nyt samarbejde: Tourbus Nordic
Freja H Høj til bang on a can_nyheder_2026
Freja Højland Høj udvalgt til Bang on a Can Residency 2026

ES21: Brændpunkter #1 – Transformativ kunst

Foto: I DO ART Agency

ES21 og Art Music Denmark inviterer til første netværksmøde i arrangementsrækken “Brændpunkter”. Temaet for netværksmødet vil være kunstens transformative potentiale og byde på præsentation og artist talk med Simin Stine Ramezanali, gratis frokost samt rig mulighed for at netværke.

I en tumultarisk tid med krisestemning, krige og klimaforandringer sætter vi lys på kunsten forhold til politisk erfaring, og hvordan kunst kan skabe nye veje, perspektiver og positive forandringer i en tid med forfald, smerte og uro.

Dagens gæst på ES21-mødet er Simin Stine Ramezanali, som blandt andet er kendt fra doom-rock-trioen SLIM0s. På mødet vil Simin fortælle om, hvad der inspirerer hende i sit virke både som billedmediekunstner og som musiker i SLIM0, samt hvordan hun ser kunstens rolle ift. sociale og samfundsmæssige kriser.

Hvor: Admiral Gjeddes Gaard, Store Kannikestræde 10A, København K

Hvornår: 5. maj, kl. 13-15

Tilmelding: Tilmeld dig til Jan Lippert, ES21 på newsound21@gmail.com. Tilmeldingsfrist er 30. april.

Program

13.00: Velkomst og frokost
13.30: Præsentation v. Simin Stine Ramezanali
14.00: Talk mellem Ramezanali og Alexander Julin, Art Music Denmark: Hvad er kunstens forandringspotentiale?
14.30: Åben dialog om dagens tema
15.00: Tak for i dag

Om Simin Stine Ramezanali
Simin Stine Ramezanali (f. 1992, DK/IR/DE) er en billedmediekunstner og musiker baseret i København. På tværs af installation, performance, lyd, video og skulptur forener hendes praksis lydkomposition med visuel fortælling. Ramezanali arbejder med affekt, humor og poetik som redskaber til at nærme sig sorg, skønhed og politisk erfaring.

Om ES21

ES21 er et netværk for den eksperimenterende scene med fokus på nyskabende musik fra artpop til avantgarde. Netværket er åbent for alle medlemmer af Koda, der er nysgerrige på nye inputs og vidensdeling i en social sammenhæng, som både vægter dybde og hygge. Netværket drives af musikproducent og kulturel iværksætter Jan Lippert og er et fagligt netværkstilbud i regi af Dansk Komponistforening. Arrangementrækken Brændpunkter støttes af Art Music Denmark.