DNMA udvalgte_nyheder_2026
Kunstnere udvalgt til Danish New Music Academy 2026
agerupGaard residency 1_nyheder_2026
OPEN CALL: Residency på Agerupgård (deadline: 9/8 2026)
udvalgte til inm besøgsprogram_nyheder_2026
Tre kunstnere udvalgt til besøgsprogram i Berlin 2026
Tourbus Nordic_nyheder_2026
Art Music Denmark, Music Finland og Iceland Music lancerer nyt samarbejde: Tourbus Nordic

Foto: Bang on a Can

New-Yorker-komponist kollektivet Bang on a Can og Art Music Denmark tilbyder endnu en gang en dansk komponist eller musiker tre ugers residency på Bang on a Cans sommerfestival i Massachusetts fra d. 14. juli til 4. august 2024. 

Legatet inkluderer kost og logi samt undervisning. Ansøgningsfristen er den 11. januar 2023 kl 23:00 (CET)


Om festivalen

Bang on a Can Summer Music Festival er et tre ugers residency og musikalsk utopia for nyskabende komponister og performere og finder sted på Mass MoCA (Massachusetts Museum of Contemporary Art) i de smukke Berkshire Bjerge i Massachusetts.

Gennem seminarer, workshops, koncerter og performances ledsaget af nogle af de dygtigste kunstnere, komponister og musikere – heriblandt Gregg August, bas; Maya Stone, Fagot; David Cossin, perkussion; Lauren Radnofsky, cello; Michael Gordon, komponist; David Lang, komponist; Brad Lubman, dirigent; Nick Photinos, cello; Vicky Chow, klaver; Todd Reynolds, violin;Ken Thomson, saxofon og klarinet; Julia Wolfe, komponist og mange flere  – er festivalen dedikeret til at udforske den ny musik.


I løbet af Bang on a Cans Summer Festival vil den udvalgte danske deltager indgå i en række forskellige aktiviteter:

  • Masterclasses og øvrig undervisning. En række af det internationale musiklivs ypperste komponister og udøvere vil undervise på kurset, og deltagere på kurset kan modtage undervisning af flere forskellige tutorer i løbet af festivalen
  • Daglig fysisk træning
  • Samarbejde med ensembler
  • Mulighed for at opleve festivalens koncertprogram dagligt
  • Sociale aktiviteter og særlige gæsteforelæsninger, herunder: “Business of music”-seminarer og andre gæstesessioner fra fremtrædende musikere og komponister.
  • Der stilles øvefaciliteter til rådighed for udøvere, og faciliteter inklusive elektroniske værktøjer for komponister, ligesom både udøvere og komponister opfordres til samarbejde med andre deltagere på kurset og de deltagende ensembler.

Festivalen kulminerer til slut i 3-dages festivalen LOUD Weekend. 


Hvad er Bang on a Can?

Bang on a Can er et unikt komponist-kollektiv, som arrangerer festivaler, udgivelser og koncerter i hele verden med base i New York City. Bang on a Can opstod i 1980’ernes unådige New York – først som en enkelt dag med én lang marathonkoncert med eksperimenterende musik og lige siden som et højtrangeret internationalt komponist-kollektiv for den mest innovative og fremadsynede musik. Bang on a Can udfordrer alle forestillinger om, hvordan en koncert kan formes, forløbe og fremføres!


Hvem kan søge?

Komponister eller musikere som enten er:

  • Danske statsborgere, uanset om du bor i Danmark eller i udlandet.
  • Musikere af enhver nationalitet, der i øjeblikket er bosat i Danmark.


Ansøgning

Frist d. 11. januar kl: 23:00 (CET) 2024

VIGTIGT: ansøgningsgebyret (application fee) skal ikke betales, selvom der lægges op til det i ansøgningsblanketten.

Du omgår dette ved at klikke af i boksen med titlen “I have paid” og ved at skrive “AMDK” i nummeringsfeltet.

Du kan ansøge om tilskud til rejseudgifter gennem Art Music Denmarks transportstøtteordning.

Læs mere om transportstøtte og ansøgningsfrister her


Udvælgelse af kunstner

Bang on a Can nedsætter en jury, som udvælger årets danske resident. Der gives direkte svar til den udvalgte via mail.

For yderligere spørgsmål, kontakt projektleder Laura Dalgaard Christoffersen på laura@artmusicdenmark.org.

Ansøg her: https://bangonacan.org/summer_festival/info_for_applicants/.