ES21 brændpunkter 1_nyheder_2026
ES21: Brændpunkter #1 – Transformativ kunst
SPOT FLUX-2
SPOT FLUX annoncerer årets program for dansk kammermusik og lydkunst
Contemporary Music Exchange in Europe_nyheder_2026
Workshop: Contemporary Music Exchange in Europe
jobopslag_nyheder_2026
Art Music Denmark søger vikar

Foto: Art Music Denmark

Som led i det fortsatte fokus på bæredygtighed og perspektiver for arbejdet med grøn omstilling inden for klassisk, ny musik og lydkunst vil Art Music Denmark byde komponisten Arash Pandi velkommen i en tidsbegrænset projektstilling.

Art Music Denmark har løbende arbejdet med temaet om bæredygtighed, bl.a. i projektet Unrelated Narrations i 2023 hvor vi i samarbejde med Dansk Komponist Forening, Initiative Neue Musik Berlin og Akademie der Künste Berlin skabte rammerne om et nyt initiativ. Her undersøgte 6 kunstnere, hvordan man som kunstner og i et kunstnerisk perspektiv kan arbejde med spørgsmålet om bæredygtighed.

I erkendelse af nødvendigheden af fortsat at arbejde med problemstillinger knyttet til grøn omstilling, herunder at finde nye perspektiver og samle viden, åbnede Art Music Denmark i 2024 mulighed for at en kunstner eller komponist kan arbejde med disse spørgsmål, få ny viden og udvide sit personlige og professionelle netværk.

Blandt ansøgerne har vi udvalgt Arash Pandi. Arash Pandi har en baggrund som elektronisk komponist og har endvidere arbejdet intensivt med spørgsmålet om grøn omstilling, bl.a. i forbindelse med etableringen af netværket Now or Never.

Vi glæder os til at kunne byde Arash Pandi velkommen og ser frem til dialogen.