Foto: Art Music Denmark
I onsdags havde vi glæden af at være medværter på præsentationen “Bridging Musical Communities” i den svenske ambassadørs residens i København.
Dagen blev åbnet med en tale af ministerråd ved Sveriges Ambassade og næstformand i Dansk Svensk Kulturfond Anders Carlsson. Herefter fremlagde forsker Brandon Farnsworth resultaterne fra hans og Art Music Denmarks pilotprojekt “Tourbus”, der viser nye spændende indsigter i musikernes mobilitet i Øresundsregionen.
Resultaterne blev efterfølgende flittigt diskuteret og kommenteret af de fremmødte: Arbejdet med musikdata er generelt vigtigt, og der er stor forhåbning til, at lige præcis denne type mobilitetsdata kan være med til at skabe nye og mere bæredygtige samarbejdsprojekter mellem spillesteder og nye metoder til at finde de rigtige spillesteder til kunstnernes projekter.
Der blev også tid til et mindre musikprogram af Kirstine Lindemann og Maria Dybbroe.
Tusinde tak for samarbejdet til Den Svenske Ambassade, Center for Øresundsstudier, Lunds Universitet og Brandon Farnsworth samt til Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Culture Moves Europe og LU innovation for at støtte projektet. Og ikke mindst tak til alle som deltog og bidrog til en inspirerende dag!