data projektleder_nyheder_2026
Projektleder til vidensafdelingen i de fire genreorganisationer
cite des arts-nyheder_2025
OPEN CALL: Tre måneders residency i Paris (deadline: 24/9 2026)
nextcrowd annoncering_nyheder_2026
Art Music Denmark lancerer nextcrowd
jenny cashmere_nyheder_2026
Jenny Gräf Sheppard udvalgt til Cashmere Radio residency

Foto: Promus / Spot Festival

Den 3. maj afholder Promus og Art Music Denmark en paneldebat om den danske musikkritik under Spot Festival.

Er musikkritikken som vi kender den død? Den danske musik har gennem flere år fået trangere kår. Læsertallene daler samtidigt med at musikstoffet prioriteres mindre og mindre i dagspressen. Bare indenfor det seneste års tid er Berlingske og Jyllands-Posten begyndt at skære markant ned på kulturdækningen, og samme gradvise udvikling har man kunnet observere ved de fleste andre dagblade. Internationalt er der ligeledes røre i vandet i kraft af det anerkendte musikmedie Pitchforks lukning og overgåen til herremagasinet GQ.


Disse nedskæringer har ikke kun konsekvenser for musikkritikken i de danske medier, men også for samfundet som helhed og musikerne selv– både etablerede og kommercielle musikere, men også musikere som arbejder indenfor smallere og mere nicheprægede udtryk. Hvordan påvirker det den kulturelle dialog og kunstens fremtid, hvis musikken ikke har en plads i den offentlige samtale? Hvad betyder udviklingen i mediebilledet for de udøvende kunstnere selv? Hvor skal de musikinteresserede kigge hen efter de smallere genrer og morgendagens stjerner? Hvilke nye former for kritik kan vi forestille os bliver fremherskende i den nærmeste fremtid? Disse spørgsmål vil vi forsøge at blive klogere på under denne paneldebat.


Panel: Anna Ullman, kritiker og kulturjournalist; Alma Kjær Agergaard, artist/Iomfro; Ole Rosenstand Svidt, konst. chefredaktør/GAFFA; Malthe Hjort, musikjournalist og anmelder/Soundvenue.


Moderator: Nanna Balslev, tidl. musikredaktør/Berlingske, underviser/RMC.

Hvor
Radisson BLU – lok. 12.

Hvornår
3. maj, kl.15.30-16.00

Arrangementet kræver billet til Spot+. Læs mere her.


Paneldebatten præsenteres af Art Music Denmark i samarbejde med Promus & SPOT+.

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.