spot guide_nyheder_2026
Art Music Denmarks guide til SPOT Festival 2026
ES21 brændpunkter 1_nyheder_2026
ES21: Brændpunkter #1 – Transformativ kunst
SPOT FLUX-2
SPOT FLUX annoncerer årets program for dansk kammermusik og lydkunst
Contemporary Music Exchange in Europe_nyheder_2026
Workshop: Contemporary Music Exchange in Europe

Foto: Doug Mason

Art Music Denmark forlænger samarbejdet med Bang on a Can — tre nye år med residencies for danske musikere!

Art Music Denmark er stolte af at kunne offentliggøre, at vores samarbejde med det anerkendte New York-baserede komponistkollektiv Bang on a Can fortsætter – og ovenikøbet udvides. Vi har netop indgået en ny treårig aftale (2026–2028), som betyder, at én dansk komponist eller musiker hvert år får mulighed for at deltage i det tre uger lange residency på Bang on a Can Summer Music Festival i Massachusetts, USA.

Nu åbner vi for open call til 2026, som finder sted 13. juli – 2. august 2026 på MASS MoCA (Massachusetts Museum of Contemporary Art).

Deadline for ansøgninger: den 14. januar 2026 kl. 23.00 (CET)

Residenciet er et unikt tilbud til en kunstner, der arbejder nysgerrigt, eksperimenterende og modigt med ny musik – og som ønsker tre uger i et intenst, internationalt miljø fyldt med fordybelse, netværk og kunstnerisk udvikling.

Om Bang on a Can Summer Music Festival

Bang on a Can Summer Festival er blevet beskrevet som både “life-changing” og “utterly transformative”. I tre uger samles komponister, performere og kunstnere fra hele verden på MASS MoCA – omgivet af bjerglandskab, store atelierer og museets vidtstrakte samtidskunstinstallationer.

Programmet byder blandt andet på:

  • Daglige prøver, workshops og seminarer
  • Masterclasses med internationale komponister og performere
  • World music- og improvisationsworkshops
  • Teknologi- og musikentreprenørskabsseminarer
  • Adgang til øvefaciliteter og mulighed for at teste nyt materiale
  • Et stærkt internationalt netværk på tværs af praksisser og baggrunde

Residenciet kulminerer i den tre dage lange LOUD Weekend – en festival med over 30 koncerter, urpremierer og højoktan-performances fra festivalens ensembler, komponister og gæsteartister.

Tidligere deltager Filippa Westerberg beskriver opholdet sådan:

– “Denne sommer havde jeg den store fornøjelse at deltage i Bang on a Cans sommerfestival som komponist. Det var tre intense, lærerige og inspirerende uger med fantastiske mennesker – både fellows og faculty. Jeg kan virkelig anbefale at gribe chancen og søge, hvis du gerne vil være omgivet af kunst, musik og mennesker, som er dedikerede til og opslugte af ny musik og alt, hvad den kan være! Det var et eventyr, jeg altid vil bære med mig.”

Hvem kan søge:

Musikere eller komponister, der enten:

– er danske statsborgere, uanset bopæl, eller
– har fast, nuværende bopæl i Danmark (uanset nationalitet).

Hvad dækker residenciet:

– Kost og logi under hele festivalperioden
– Undervisning, workshops og masterclasses
– Adgang til faciliteter, koncerter og aktiviteter på festivalen

Transportomkostninger er ikke dækket, men ansøgere kan søge støtte til rejseudgifter gennem Art Music Denmarks transportstøtteordning.

Læs mere om transportstøtte og ansøgningsfrister på vores hjemmeside HER.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 14. januar 2026 kl. 23.00 (CET)
Ansøgningslink: https://bangonacan.org/summer_festival/

Vigtigt: Ansøgningsgebyret skal ikke betales.

Sæt flueben ved “I have paid” og skriv “AMDK” i nummerfeltet.

Bang on a Can nedsætter en jury, som udvælger årets danske deltager. Den udvalgte modtager direkte besked i begyndelsen af marts 2026.

Et stærkt samarbejde

Siden 2018 har Art Music Denmark sendt danske musikere og komponister til Bang on a Can Summer Festival, og med den nye treårige aftale styrker vi nu samarbejdet yderligere. Målet er fortsat at give danske kunstnere adgang til internationale miljøer, hvor nye ideer, nye forbindelser og nye kunstneriske retninger kan vokse.

Spørgsmål:

Kontakt: laura@artmusicdenmark.org

Samarbejdet med Bang on a Can Summer Festival er støttet af Statens Kunstfond og Augustinus Fonden