Foto: Alexander Banck-Petersen | Layout: Thinh Duc Tran
Du kan nu læse meget mere om vores mange aktiviteter og projekter i 2024 i vores nye årsskrift.
Året er ved at være omme, og vi kan hos Art Music Denmark se tilbage på et begivenhedsrigt år med masser af residencies, besøgsprogrammer, workshops og meget mere!
I dag udgiver Art Music Denmark vores årsskrift for 2024. Vores aktiviteter spænder bredt, og vi har som altid arbejdet for at støtte vores alsidige genreområder bedst muligt og med den type indsatser, som vi oplever størst efterspørgsel efter i miljøerne for hhv. klassisk musik, ny kompositionsmusik og lydkunst.
Vi har bl.a. arbejdet med støtte til videreudvikling og genopførelse af værker, et internationalt musikakademi, nationale og internationale residencies, en undersøgelse af og netværksarrangementer med de danske kammermusikforeninger, præsentationer af dansk lydkunst i Paris, nordiske netværksaktiviteter, paneldebatter, kunstnerisk arbejde med bæredygtighed og meget, meget mere. Dertil har vi som altid også både tildelt transportstøtte og ydet rådgivning til adskillige musikere, komponister og aktører indenfor vores genreområder. Vi håber, I har lyst til at læse mere om det hele i vores årsskrift, der både findes fysisk og digitalt på vores hjemmeside!
Du kan læse vores nye årsskrift på vores hjemmeside her.
2025 bliver et mindst ligeså aktivitetsrigt år for os, og vi glæder os til at kunne fortælle mere om vores kommende tilbud og projekter.
Tusind tak til alle vores aktører og samarbejdspartnere i år!
Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.