netværksreception paris_nyheder_2026
Art Music Denmark inviterer til netværksreception hos Le Bicolore
Cashmere Radio 2026_nyheder_2026
OPEN CALL: Cashmere Radio residency 2026 (deadline: 3/5 2026)
open call month of contemporary music_nyheder_2026
OPEN CALL: Besøgsprogram under Month of Contemporary Music (deadline: 1/4 2026)
klang pitch session_nyheder_2026
OPEN CALL: Pitch dit projekt på Klang Festival 2026 (deadline: 1/4 2026)

Foto: Jacob Gades Legat

Fra årsskiftet har Art Music Denmark indgået et spændende nyt samarbejde med Jacob Gades Legat. Samarbejdet omhandler bl.a. sekretærhjælp og administrativ bistand. Jacob Gades Legat og Art Music Denmark har en hel del til fælles, og netop derfor giver samarbejdet rigtig god mening for begge parter.

Ligesom Art Music Denmark engagerer Jacob Gades Legat sig aktivt i at støtte og udvikle musikalske miljøer, og der er altså på flere måder en sammenfaldende interesse for både talentudvikling og støtte til musikalske fællesskaber og dermed en stærk synergi mellem vores formål og projekter.

Holger Bisgaard, Formand for Jacob Gades Legat, siger om det nye samarbejde: “Jacob Gades Legat har en lang historie med at arbejde for fødekæden  i det klassiske musikmiljø i Danmark. Den historie passer fint ind i det, som Art Music Denmark arbejder med, så vi ser frem til et frugtbart samarbejde.” 

Jacob Gades Legat blev stiftet i 1961 og har til formål at styrke fødekæden i dansk musikliv. Det gør de blandt andet ved at uddele legater til talentfulde unge musikere. Jacob Gades Legat driver samtidig fondens prestigefulde talentprogram rettet mod musikere i aldersgruppen 12-19 år, hvis formål er at løfte niveauet og fastholde interessen for at spille klassisk musik.

Vi ser frem til et spændende samarbejde!