tutti art0 event_nyheder_2026
Kom med til inspirationsmøde om programtekster og publikumsrettet kommunikation (online)
udvalgte canada program_nyheder_2026
Marcela Lucatelli og Rosanna Lorenzen udvalgt til netværksprogram i Canada
Tourbus 1200x628
OPEN CALL: TOURBUS EUROPA (deadline: 14. september)
Rostrum open call_nyheder_2026
OPEN CALL: “Det Internationale Komponist Grand Prix - Rostrum” – for unge komponister

Fotos: Isabel Douglass (eget billede) / Asbjørn Keiding ( Edyta Sørensen) / Bastian Smith-Sivertsen (Art Music Denmark)

Hos Art Music Denmark er vi glade for at kunne byde velkommen til hele tre nye ansatte: Vores nye bogholder Isabel Douglass, projektleder for vores nye publikumsudviklingsprojekt Asbjørn Keiding samt Bastian Smith-Sivertsen, som står for dataindsamling ifm. vores aktuelle projekt om musikjournalistikken i de danske medier.

Isabel Douglass
Isabel Douglass har arbejdet i musikmiljøet i en bred vifte af roller. Siden hun flyttede til Danmark, har hun drevet booking- og managementbureauet Tone Chamber, produceret den rejsende festival Lux Boreal og er nu en del af kurateringsteamet hos spillestedet ALICE. Hun har en kandidatgrad i musik fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Isabel arbejder som bogholder hos Dansk Komponistforening og nu også hos os i Art Music Denmark.

Asbjørn Keiding
Asbjørn Keiding har over 20 års ledelseserfaring inden for kunstneriske og kulturelle organisationer på både nationalt og internationalt plan. Han har bl.a. arbejdet med politisk interessevaretagelse, organisationsudvikling, fondsarbejde, publikumsudvikling samt bæredygtige og digitale strategier, herunder anvendelse af dataanalyse og AI – især inden for klassisk musik. Derudover arbejder han som akkrediteringsekspert for musikkonservatorier internationalt.

Asbjørn har været medlem af Statens Kunstfond og Københavns Musikudvalg, hvor han har bidraget til udviklingen af musiklivet i Danmark. Han er uddannet pianist og musikpædagog fra DKDM og har en master i Oplevelsesledelse fra Roskilde Universitet.

Hos Art Music Denmark arbejder Asbjørn som projektleder på vores nye projekt om publikumsudvikling, hvilket vi ser frem til at kunne fortælle mere om denne uge!

Bastian Smith-Sivertsen

Bastian Smith-Sivertsen har en bachelor i musikvidenskab fra Københavns Universitet, hvor han p.t. holder en kort pause inden, at han fortsætter på studierne til efteråret. Han har sideløbende med sin uddannelse arbejdet som studentermedhjælper ved Det Kongelige Bibliotek, hvor han for alvor fik øjnene op for, hvor vigtigt metadatering og øvrige digitale dele af arkivering er for, at vi i fremtiden kan tilgå den gemte viden. I den forbindelse har han bl.a. arbejdet nærgående med at tilgængelilggøre data.

Bastian vil over de næste par måneder arbejde med dataindsamling ifm. vores projekt om den danske musikjournalistik. Her vil han bl.a. være med til at give os tal på den kvantiative udvikling i flere af de danske dagblade, der vil tjene som afsæt for vores fremtidige arbejde med problemstillingen. “Jeg håber, at den data, som jeg indsamler, vil være med til at kunne skabe en indsigt i, hvordan vores samtale om musik flytter sig og udvikler sig”, lyder det fra Bastian.