Morten Riis udvalgt til NC_nyheder_2026
Morten Riis udvalgt til Northern Connection
ES21 ukraine house_nyheder_2026
ES21: Brændpunkter #2 – Kunst og krig
maiken vibe til notam_nyheder_2026
Maiken Vibe Bauer udvalgt til residency hos Notam
musikdata lancering_nyheder_2026
Kom til lancering af dansk musiklivs nye vidensplatform

Foto: Alexander Banck-Petersen

LYDSKATTEN

Et pilotprojekt om levende formidling af en musik der ikke må glemmes.

Danmark er ved at miste en enestående lydskat – en væsentlig del af dansk kulturarv.

 

Siden komponisterne Gunner Møller Pedersen (1943) og Fuzzy (1939-2022) for 50 år siden med de legendariske ”MUSIKZAG”- koncerter med live elektronmusik i Ny Carlsberg Glyptotek gjorde avantgarde elektronisk musik populær og relevant for et bredt publikum, har de begge arbejdet med rumlig lyd og musik som en væsentlig del af deres kunstneriske métier.

 

Fuzzy er desværre ikke iblandt os længere, hvorimod Gunner Møller Pedersen fortsat er aktiv. For dem begge skal der findes en ny fremtid for deres værkarkiver og unikke samlinger af studieudstyr og instrumenter.
Med initiativet
Lydskatten sætter komponisterne – i samarbejde med musikinstitutionerne Strøm, Art Music Denmark, Dansk Komponistforening – gang i denne fremtidssikring. Et initiativ, der arbejder for at redde, fremtidssikre og formidle deres arkiver og samlinger. Dette sker bl.a. ved digitalisering af komponisternes omfattende værkarkiver samt ved at stille deres instrumenter og musikudstyr til rådighed for nye generationer og igennem en række events og aktiviteter sikre at arkiver mm. bliver aktiveret og brugt i fremtiden.

 

I 2023-2024 afholdte Lydskatten bl.a. en række residencies med adgang til unikt elektronisk lydudstyr i Musikhuset København samt en konference om projektet i 2024. Med baggrund i projektets erfaringer samt idéudveksling og netværksetableringer til konferencen arbejder Art Music Denmark sammen med Strøm og Dansk Komponistforening om at afsøge nye indsatsområder og samarbejdspartnere i 2025.

 

Læs mere om Lydskatten her: www.lydskatten.com

 

Projektet er støttet af Augustinusfonden og KODA-Kultur

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.