SPOT FLUX-2
SPOT FLUX annoncerer årets program for dansk kammermusik og lydkunst
Contemporary Music Exchange in Europe_nyheder_2026
Workshop: Contemporary Music Exchange in Europe
jobopslag_nyheder_2026
Art Music Denmark søger vikar
netværksreception paris_nyheder_2026
Art Music Denmark inviterer til netværksreception hos Le Bicolore

Art Music Denmark har modtaget generøs støtte af Augustinus Fonden til at gennemføre to af vores egne projekter i 2025 samt udgivelsen af “Dansk Musikliv i Tal 2024” i samarbejde med de andre genreorganisationer.

Tusind tak til Augustinus Fonden som lige har meddelt, at de støtter Art Music Denmarks projekt ”Netværk for koncertarrangører om publikumsudvikling” og ”to undersøgelser af kunstmusikkens økosystemer” med i alt 975.000 DKK samt vores fælles dataarbejde med de andre genreorganisationer med 173.000 DKK.

Med støtten får vi nu mulighed for at invitere 20 mindre koncertarrangører med i et større projekt om publikumsudvikling og netværk. Projektet tager sit udgangspunkt i anbefalingerne fra Art Music Denmarks rapport ”Kammermusikforeninger i Danmark 2024” samt publikumsudviklingsprojektet ”TUTTI”, som blev gennemført af bl.a. organisationen DEOO.

Art Music Denmark foretager løbende analyser og skaber viden på kunstmusikkens område. Med støtten fra Augustinus Fonden udarbejdes to mindre undersøgelser i starten af 2025: en undersøgelse af den danske musikjournalistik samt en undersøgelse af kunstmusikkens mobilitet i Øresundsregionen.

Derudover har vi modtaget støtte til vores fælles samarbejde med de andre genreorganisationer om vores årlige publikation Dansk Musikliv i Tal, der udkommer til maj. Rapporten formidler indsigter fra alle de ting, vi har arbejdet på i vores lille dataafdeling i det forgangne år.

Augustinus Fonden er en stabil støtte for kunstmusikken i Danmark. Tusind tak for at give os mulighed for sammen at udvikle vores spændende musikgenrer!