Foto: Henrik Saltzstein
Du kan nu ansøge om at komme på næste udgave af vores acceleratorforløb i samarbejde med TEMPI.
I 2026 gennemfører TEMPI og Art Music Denmark endnu en runde af deres fælles
acceleratorforløb for projekter og aktører inden for organisationernes respektive genreområder.
Forløbet er målrettet projektledere og kunstnere, der ønsker at styrke deres projekt gennem professionel sparring, strategisk udvikling og udvidelse af deres netværk – både nationalt og internationalt.
Acceleratorforløbet strækker sig over størstedelen af 2026 og består af en kombination af online webinarer, fysiske seminarer i forbindelse med festivaler samt individuel vejledning. Gennem forløbet arbejder deltagerne med centrale temaer som projektudvikling, kommunikation, partnerskaber, ledelse, forretningsmodeller, digitalisering og publikumsudvikling. Forløbet afsluttes med præsentationer af deltagernes projekter for et professionelt panel.
Deltagelse i acceleratorforløbet er gratis, men kræver aktiv og forpligtende deltagelse gennem hele programmet. Deltagerne udvælges af en jury bestående af medlemmer fra Art Music Denmark og TEMPI, som vurderer ansøgningerne ud fra projektets potentiale, relevans og udviklingsperspektiv.
Acceleratoren er tilrettelagt som et praksisnært udviklingsforløb, hvor deltagerne både får konkrete værktøjer og mulighed for at indgå i et stærkt fagligt fællesskab med andre projekter.
Forløbet giver desuden adgang til netværk og sparring i forbindelse med bl.a. SPOT Festival og Klang Festival.
Deadline: Mandag d. 26. Januar 2026
Send din ansøgning via ansøgningsformularen HER.
Musiker Nadia Okrusko, som deltog i forløbet i 2024, fortæller om hendes oplevelse:
– “Jeg var en del af Accelerator-kurset i foråret 2024. Det var en stor hjælp at afsætte fast, planlagt tid hver uge til min projektidé og at få den spejlet gennem feedback fra andre deltagere, kursusarrangører og hjemmeopgaver.
Jeg kan varmt anbefale kurset til dem, der arbejder med noget konkret, relativt kortsigtet og med et klart mål for øje, men det kan også være nyttigt for en mere langsigtet idé.”
Acceleratorforløb 2026 – Programoversigt
Uge 10 · 10.00-12.00, 4. marts 2026 · Online
Webinar 1: Introduktion og præsentation af deltagernes projekter
Uge 13 · 10.00-12.00, 25. marts 2026 · Online
Webinar 2: Projektets udviklingsproces
Uge 16 · 10.00-12.00, 14. april 2026 · Online
Webinar 3: Kommunikation og partnerskaber I
Uge 18 · 10.00-15.00, 30. april 2026 · SPOT Festival
Seminar: Kvalificering af projekt og netværk
Uge 21 · 10.00-12.00, 19. maj 2026 · Online
Webinar 4: Kommunikation og partnerskaber II
Uge 24 · 10.00-15.00, 9. juni 2026 · Klang Festival
Webinar 5: Ledelse og internationalt arbejde
Uge 33 · 8.00-12.00, 12. august 2026 · Online
Catch-up: Opfølgning og individuel vejledning
Uge 35 · 10.00-15.00, 26. august 2026 · Online
Webinar 6: Forretningsmodel
Uge 38 · 10.00-12.00, 15. september 2026 · Online
Webinar 7: Digitalisering
Uge 41 · 10.00-12.00, 6. oktober 2026 · Online
Webinar 8: Publikumsudvikling
Uge 43 · 8.00-12.00, 20. oktober 2026 · Online
Vejledning: Forberedelse af afsluttende præsentationer
Uge 44 · 10.00-15.00, 30. oktober 2026 · Sted TBA
Afslutning: Præsentation af projekter for panel