Foto: Classical:NEXT
Art Music Denmark deltager i det internationale netværk- og showcase-event Classical:NEXT i maj i Berlin, som samler professionelle inden for klassisk musik fra hele verden.
Classical:NEXT, et internationalt samlingspunkt for showcases, netværk og udveksling for professionelle inden for klassisk musik, finder sted i Berlin den 13.-17. maj 2024.
Classical:NEXT samler over 1200 delegater fra knapt 50 lande, som tilsammen udgør en divers gruppe af internationale professionelle inden for den klassiske musik. Art Music Denmark deltager for første gang i år og repræsenterer den danske scene indenfor kunstmusik ved standen for nordiske organisationer sammen med Finland, Færøerne, Island og Norge.
Deltag i Art Music Denmarks del af de nordiske landes stand
Er du fra en dansk organisation, som arbejder med klassisk musik, er du velkommen til at tage del i vores sektion ved de nordiske landes stand og dele ud af dit PR-materiale samt mødes med samarbejdspartnere. Det er gratis at deltage og giver adgang til den nordiske bod for forhandlinger og møder.
Bemærk at deltagere selv er ansvarlige for deres rejse og registrering til Classical:NEXT, og at Art Music Denmark ikke støtter ens deltagelse økonomisk (ifm. registrering og rejseudgifter). For mere information om pris, se arrangementets hjemmeside.
Hvis du planlægger at dele information om din deltagelse på Classical:NEXT på din organisations Instagram, er du meget velkommen til at tagge Art Music Denmark, og så deler vi glædeligt jeres info via vores egen konto.
Er du interesseret i at tage del i vores stand, så udfyld formen forneden senest den 7. maj:
FORMULAR