nextcrowd annoncering_nyheder_2026
Art Music Denmark lancerer nextcrowd
jenny cashmere_nyheder_2026
Jenny Gräf Sheppard udvalgt til Cashmere Radio residency
tutti art0 event_nyheder_2026
Kom med til inspirationsmøde om programtekster og publikumsrettet kommunikation (online)
udvalgte canada program_nyheder_2026
Marcela Lucatelli og Rosanna Lorenzen udvalgt til netværksprogram i Canada

Foto: detungevokalensemble.dk

Den 27. og 30. januar har Art Music Denmark glæden af at være ansvarlige for det kulturelle og sociale indhold under Kongeparrets statsbesøg i Estland og Litauen.

Art Music Denmark arbejder for at fremme og understøtte den danske kunstmusik. Det gør vi ikke uden grund. For kunstmusikken kan fungere som et mødepunkt, hvor vi både kan samles om vores forskelligheder og fælles værdier. På den måde spiller musikken også en vigtig rolle i vores – både nationale og internationale – samfund og fællesskaber og kan bidrage væsentligt til den sociale sammenhængskraft.

Når Kongeparret afholder deres statsbesøg i Estland og Litauen, er vi i Art Music Denmark derfor glade for at medvirke til de to besøgs kulturelle og sociale indhold. Under begge besøg er vi, sammen med række andre aktører, arrangør og medvært ved to sideprogrammer, hvor vi står for to netværksarrangementer under titlen “Song & Identity”.

Netværksarrangementerne finder sted i hhv. Kultuurikatel i Tallinn og hos Den litauiske komponistforening i Vilnius, og byder på både korperformance og paneldebat med danske, litauiske og estiske aktører om, hvordan sang som kulturel og politisk udtryksform har formet de sociale værdier og samhørighed i både Danmark og Baltikum.

De to netværksarrangementer arrangeres af Art Music Denmark med DUVE – Det Unge Vokalensemble, Estonian Composers’ Union, Estonian Philharmonic Chamber Choir og The Lithuanian Composers’ Union som medværter i tæt samarbejde med Det Danske Kulturinstitut og ambassaderne i Estland og Litauen.

Du kan tilmelde dig via de to links forneden, hvor du ligeledes finder yderligere information om programmet for hvert enkelt arrangement. Deadline for tilmeldinger er 23. januar.

Tilmeld dig til netværksarrangementet i Estland den 27. januar her og i Litauen den 30. januar her.

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.