Art Music Denmark

Lydkunst under OL 2024

Ying-Hsueh Chen, stillbillede fra Mirage | Foto: Rikke Benborg

Lydkunst under OL 2024

I december 2023 lancerede vi med vores samarbejdspartnere et Open Call til et lydkunstværk, som skulle indgå i et kulturprogram kurateret af VisitDenmark.


Alle i udvælgelseskomiteen, der bestod af repræsentanter fra Den Danske Ambassade i Paris, VisitDenmark og Art Music Denmarks uvildige musikfaglige udvalg, var overvældede over de mange overbevisende og inspirerende projekter, der blev indsendt i forbindelse med callet. Efter en nøje vurdering og diskussion af de forskellige værker faldt valget på det audiovisuelle værk Mirage af slagtøjsspiller og komponist Ying-Hsueh Chen.


I kølvandet på udvælgelsen af Ying-Hsueh Chens værk initierede Den Danske Ambassade i Paris og Le Bicolore en dialog med Art Music Denmark om udviklingen af en online udstilling med en række af de øvrige værker, vi havde modtaget i forbindelse med vores oprindelige Open Call. Det resulterede i online udstillingen Planetary Sounds, som var tilgængelig på Le Bicolores hjemmeside i perioden 20. juli til 11. august. Værkerne blev udvalgt af direktør ved Den Danske Ambassade i Paris, Catherine Lefebvre, som var i rådgivende dialog med Art Music Denmarks projektleder og kommunikationsansvarlige, Alexander Julin Mortensen, om udformning af projektet og de af hende kuraterede værker. De udvalgte værker var, foruden Mirage, Bølger af Mads Emil Dreyer, VITI af Anna Katrin Ø. Egilstrøð og As You Were af Frederik Valentin, Sebastian Kloborg og Mikkel Borrisholt Grevsen.

 

I 2024 har Art Music Denmark som del af vores arbejde i Paris:

  • Udviklet et Open Call og udvalgt et lydkunstværk til den danske pavillon i Paris under OL
  • Rådgivet Le Bicolore/Den Danske Ambassade i Paris ifb. med udviklingen af online- udstillingen Planetary Sound samt assisteret med formidling og praktisk hjælp


Lydkunst under OL 2024 er et samarbejde mellem Art Music Denmark, VisitDenmark, Den danske ambassade i Paris og La Bicolore.

Exit mobile version