Art Music Denmarks projektleder indenfor klassisk musik udpeget til ny stilling

Archives:

Foto: Sasja Bjørneboe

Catherine Lefebvre, projektleder for klassisk musik hos Art Music Denmark, er blevet udpeget som Danmarks nye presse- og kulturråd ved Den Danske Ambassade i Paris og direktør for Det Danske Studenterhus i Paris fra 15. marts 2023.

Vi glæder os til fortsat at samarbejde med Catherine om musikprojekter – nu i det franske!

“At arbejde for Art Music Denmark har været helt fantastisk, og jeg ser meget frem til at kunne videreføre mange af de skønne tiltag for kunstmusikken i Paris, som vi sammen har påbegyndt”, udtaler Catherine.

“Catherine har bl.a. udviklet vores strategi for den klassiske musik – en ny genre for Art Music Denmark. Strategien har f.eks. udmøntet sig i en række spændende projekter og et nyt stort residency-program foruden flere nye internationale netværker takket være Catherines arbejde”, udtaler direktør for Art Music Denmark, Regin Petersen.

Flere nyheder

Få opført dit værk i Sydafrika

Archives:

ISCM World New Music Days 2023 finder denne gang sted i Sydafrika, og allerede nu søger de værker til opførelse under festivalen. Art Music Denmark er den danske sektion af ISCM, og du kan derfor søge gratis gennem os. Deadline for indsendelse er den 1. marts 2023.

Hvad er ISCM World Music Days?
ISCM (International Society for Contemporary Music) er en verdensomspændende forening og netværk for ny musik med flere end 50 medlemslande. Foreningen afholdt ISCM World New Music Days første gang i Salzburg i 1923, og siden har projektet årligt rejst mellem storbyer over hele kloden.

ISCM 2023 i Sydafrika
Værtsbyerne i 2023 bliver Johannesburg og Cape Town og festivalen finder sted fra d. 24. november – 3. december.

Hvordan indsender jeg mit værk?
Værk + ansøgningsblanket indsendes elektronisk til laura@artmusicdenmark.org med ”ISCM 2023” anført i emnefeltet. Deadline for indsendelse til AMDK  er d. 1. marts 2023.

HENT ANSØGNINGSBLANKETTEN HER

Du kan indsende maksimalt ét værk pr. komponist til AMDK. Derudover skal du angive hvilken af festivalens værk-kategorier, dit værk falder ind under. Se kategorierne her.

Følgende skal udfyldes i ansøgningen (brug evt. wetransfer-link til tunge filer):

  1. Person- og kontaktinformationer om komponisten.
  2. Værk information
  3. Partitur vedhæftet som PDF. I tilfælde af værker uden et nedskrevet partitur skal lyd- eller videodokumentation indsendes i stedet.
  4. Lyd eller videooptagelse af værket, hvis muligt. 
  5. Programnote eller beskrivelse af værket på engelsk (max 100 ord)
  6. Teknisk rider til værkets opførelse
  7. Kort biografi på komponisten på engelsk (max 100 ord)
  8. Portrætfoto af komponisten (i høj opløsning)

Ansøgninger med manglende bilag eller info vil ikke blive behandlet.

Alternativt kan du indsende dit værk direkte til ISCM World Music Days 2023. I det tilfælde er der et ansøgningsgebyer på 53.50 €, og deadline er 24. Marts. Læs mere om denne mulighed her.

Udvælgelse af værker
Puljen af indsendte værker vurderes af AMDKs Musikfaglige udvalg. Det Musikfaglige udvalg udvælger seks værker, som AMDK sender ISCM World New Music Days 2023, hvis jury derefter er forpligtet til at udvælge mindst ét dansk værk til opførelse på festivalen.

Deadline for indsendelse til AMDK er 1. marts 2023.

Læs mere om World New Music Days 2023 her.

Flere nyheder

Art Music Denmark og Art Hub Copenhagen inviterer til talk med Brendan Fernandes, Niels Rosing-Schow og Henrik Vibskov

Archives:

Foto: Kevin Penczak

Art Music Denmark og Art Hub Copenhagen inviterer til en samtale mellem Brendan Fernandes, Niels Rosing-Schow og Henrik Vibskov modereret af Mathias Kryger. Det er den 7. februar kl.17.00

Samtalen vil tage udgangspunkt i Brendan Fernandes’ praksis, værk og vision, samt det aktuelle værk The Calls, der uropføres i DRs Koncerthus den 9. februar.

The Calls er et tværæstetisk samarbejde mellem komponist Niels Rosing-Schow, billedkunstner Brendan Fernandes, kurator Catherine Lefebvre og designer Henrik Vibskov. De lokkende kald fra sirenerne, som vi kender fra den græske mytologi, smelter sammen med den på én gang urovækkende og betryggende lyd af sirener, der rykker ud til en opstand, en ulykke eller et oprør.

Du kan læse mere om uropførelsen her: https://drkoncerthuset.dk/event/the-calls/

Du kan læse mere om Brendan Fernandes her: http://www.brendanfernandes.ca/

Du kan læse mere om Henrik Vibskov her: http://www.henrikvibskov.com/home.php

Du kan læse mere om Niels Rosing- Schow her: https://komponistbasen.dk/node/8726

Det er gratis at deltage i arrangementet, men det kræver forudgående tilmelding via Billetto på linket her. Der er et begrænset antal pladser.

Tid: 7. februar kl.17.00-18.15

Sted: Art Hub Copenhagen, Halmtorvet 27, 1700 København V.

Samtalen er på engelsk.

Flere nyheder

Open Call: del dit værk online med hele verden

Archives:

Lyder international eksponering og promovering som noget for dig? Så læs med her:

For knap et år siden lancerede ISCM for første gang det sociale-medier-projekt ISCM Virtual Collaborative Series. Formålet med projektet er at fremme tilstedeværelsen samt dækningen af ny musik online, og dette gøres ved at “showcase” udvalgte komponisters værker på ISCM’s kanaler. Art Music Denmark er den danske sektion af ISCM, og ansøgning foregår gennem os. Deadline for indsendelse til Art Music Denmark er 1. marts 2023. 

Sådan ansøger du
Udfyld følgende ansøgningsformular hvori link til optagelse (enten video eller audio) af værkfremførelse også tilføjes. For at blive taget i betragtning til projektet skal linket til det optagede værk desuden være lovligt tilgængeligt og offentligt online. Du kan indsende maksimalt et værk pr. komponist til Art Music Denmark, og alle rettigheder skal være clearet på tidspunktet for indsendelse. 

ANSØG HER

(Ansøgninger med manglende info og bilag vil ikke blive behandlet.) 

Udvælgelse af værker
Puljen af indsendte værker vurderes af Art Music Denmarks Musikfaglige udvalg. Det Musikfaglige udvalg udvælger seks værker, som Art Music Denmark sender videre til ISCM Virtual Collaborative Series Project, som derefter udvælger hvilke(t) værk(er), der kan inkluderes i projektet. 

Hvad er ISCM?
ISCM (International Society for Contemporary Music) er en verdensomspændende forening og netværk for ny musik med flere end 50 medlemslande. Foreningen er særligt kendt for den årlige festival ISCM World New Music Days, som blev holdt for første gang i Salzburg i 1923. Siden har festivalen årligt rejst mellem storbyer over hele kloden og dette med adskillige danske værker på festivalprogrammet. Festivalen afholdes næste gang til vinter 2023 i Sydafrika – hold øje med Art Music Denmarks nyheder for info om ansøgningsfrister. 

Deadline for indsendelse til Art Music Denmark er 1. marts 2023.

Flere nyheder

Lydskatten åbnes! – Fødselsdagsfejring af lydpioneren Gunner Møller Pedersen

Archives:

Foto: Frederik Bentsen

Den 5. februar inviterer Art Music Denmark og Strøm i samarbejde med Musikhuset København til arrangementet Lydskatten åbnes!

I anledning af komponisten Gunner Møller Pedersens 80-års fødselsdag 5. februar sætter Art Music Denmark og Strøm i 2023 særlig fokus på levendegørelsen af hans musik og studiearbejde. Dette gøres med en opførelse af 5 forskellige af hans værker, der vil kunne høres i forskellige dele af Musikhuset København.

Program

kl 14: Fødselsdagsfejring med musik, hvor det vil blive muligt at høre stykket “Februar” fra værket “Et Lydår” samt få sig et glas koldt at drikke.

Kl.15.00/16.00/17.00: Koncert med værker af Gunner Møller Pedersen. En billet giver adgang til én af de tre runder afspilninger i det valgte tidsrum:

“Som ild og vand” (varighed ca. 20 minutter)
“Da Niente” (varighed ca. 15 minutter)
“Føniks” (varighed ca. 15 minutter)

I baren vil værket “Glasmusik” ligeledes blive afspillet i perioden 14-18.

Køb billet til arrangementet her.

Lydskatten åbnes! er en del af Lydskatten – det levende arkiv, som er et projekt sat i søen af Strøm, Art Music Denmark og Dansk Komponistforening. Lydskatten – det levende arkiv arbejder for at redde, fremtidssikre og formidle danske lydpioneres arbejde. Lydskatten åbnes! er produceret af Strøm i samarbejde med Art Music Denmark og Musikhuset København. Projektet er støttet af Augustinus Fonden. 

Flere nyheder

LYDSKATTEN