Tak for et inspirerende arrangement med Copenhagen Opera Festival

Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Fredag d.18. havde vi den store fornøjelse af at præsentere en inspirerende paneldebat sammen med Copenhagen Opera Festival – ét ud af to arrangementer, vi afholdte sammen med festivalen.

Arrangementet, som blev til i samarbejde med Copenhagen Opera Festival, omhandlede den nyopførte forestilling “Undoing Carmen”. Her fortalte instruktør Anna Sofie Keller Brandsborg, komponist Kirstine Fogh Vindelev og videnskonsulent og ekspert i vold i nære relationer og femicide Katrine Amalie Keller om deres arbejde med at dissekere den franske operaklassiker “Carmen” ud fra nyeste forskning om partnerdrab på kvinder. I forlængelse heraf bød arrangementet også på en paneldiskussion omkring operaklassikere set med et kritisk blik, hvilket blev modereret af strategisk konsulent m.m. Eline Wernberg Sigfusson.

Det var både spændende og tankevækkende at høre de mange refleksioner over, hvordan bl.a. teori og værk kan komplimentere hinanden, muligheden for at gøre et kanonisk værk som “Carmen” relevant for samtiden, det feministiske og kritiske perspektiv på værket og meget mere.

Tak til Copenhagen Opera Festival for det gode samarbejde, som også bød på det succesfulde arrangement “Kompositionsmesterklassen” ugen forinden. Og ikke mindst stort tak til publikum for deres relevante spørgsmål!

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.