Oplev ny musik fra Lydlaboratoriet

Foto: Strøm

D.31. august har du mulighed for at opleve musiker og komponist Anton Friisgaard fremføre og fortælle om den musik, han har skabt under sit residency i Lydlaboratoriet.

Til arrangementet kan du blive klogere på projektet ‘Lydlaboratoriet’ og den musik, som Anton Friisgaard har skabt her under hans residency. Lydlaboratoriet er et midlertidigt studie i Musikhuset København hvor han har udforsket de musikalske muligheder, som en omfattende samling af musikalsk udstyr fra bl.a. 60’erne, 70’erne og 80’erne har kunnet byde på.

Om sit residency i Lydlaboratoriet fortæller Friisgaard:

Det, som jeg synes er mest spændende, er at undersøge symbiosen mellem ny og gammel teknologi. Jeg undersøger, hvordan man kan styre de gamle maskiner med ny teknologi og vice versa. Jeg er optaget af, hvordan samspillet mellem de moderne og gamle lydmaskiner kan lede mig ned af nye veje til nye lydverdener.  At gå på intuitiv opdagelse og at finde noget spændende mellem det nye og det gamle.

Reserver din gratis plads her. OBS: Der er meget begrænset kapacitet til arrangementet!

Hvor

Musikhuset København
Vesterbrogade 59

Hvornår

Torsdag d.31. august, kl. 21-22.

Om Lydlaboratoriet

Lydlaboratoriet er et samarbejde mellem Art Music Denmark og Strøm. Hensigten med projektet er både at bevare og samtidig aktivere den kulturarv, der er forbundet med de mange elektroniske apparater, som blev brugt for flere årtier siden.

Gennem bevarelsen af de musikalske maskiner er ønsket at arbejde for, at vores erindring om lydkunstens historie i Danmark ikke går tabt. Men et endnu vigtigere aspekt af projektet er at se fremad og undersøge, hvordan adgangen til denne arv kan påvirke den eksperimenterende elektroniske musik og lydkunst, der skal skabes i fremtiden.

Som del af projektet er udstyret blevet stillet til rådighed for de to musikere Anton Friisgaard og Guðjón Andri, der har eksperimenteret med det og undersøgt deres muligheder og musikalske udtryk. Udstyret er blevet enten udlånt eller doneret af Gunner Møller Pedersen, DTU, Fuzzy, Bjørn Svin samt de private samlere Frederik Birket-Smith og Klaus Nielsen. Alt udstyr er blevet fremskaffet i samarbejde med Maple Pools.

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.