Styrkede internationale relationer og et veloverstået besøgsprogram

Foto: Art Music Denmark

I begyndelsen af juni afholdte Art Music Denmark, i samarbejde med KLANG-Festival, Edition Wilhelm Hansen og Edition-S, det årlige internationale besøgsprogram, hvor en række internationale ensemble- og festivalledere fra Norge, Sverige, Estland og Finland var inviteret.

Som en del af besøgsprogrammet blev der, foruden deltagelse i Klang Festivals koncertprogram, arrangeret international netværksreception, hvor komponister, musikere og ensembler inden for ny musik blev inviteret til at deltage med henblik på at møde vores internationale gæster. Udover en unik mulighed for at præsentere komponister og kunstnere for et relevant publikum, gav de forskellige netværksaktiviteter under besøgsprogrammet mulighed for både opbygning af nye netværker samt konsolidering af allerede eksisterende. 

I dagens moderne og globaliserede musikverden er det af afgørende betydning, at professionelle inden for musikbranchen mødes på tværs af Europa og etablerer forbindelser. For det er netop når musikere, komponister og brancheaktører fra forskellige lande samles, at udvekslingen af idéer, skabelsen af nye projekter og den kulturelle udvikling fremmes. 

Art Music Denmark ser frem til at følge de nye relationer og samarbejder, der spirede frem under besøgsprogrammet, og til at fortsætte med at skabe nye muligheder for musikbranchen og fremme det internationale samarbejde.

Det internationale besøgsprogram i 2023 blev støttet af Statens Kunstfond og Koda Kultur/Musikforlæggerne.

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.