Open Call: Spain residency 2023

Foto: Alberto Rojas

Det er med stor glæde endnu en gang at kunne annoncere et residency for 2 professionelle, klassiske musikere i Mojácar, Almería i Sydspanien – denne gang fra d. 2. til 16. november, 2023.

Med udgangspunkt i klassiske musikeres behov for intensive øveperioder og internationale netværk giver projektet to danske klassiske musikere mulighed for et 2-ugers ophold med fokus på faglighed og fordybelse ved det smukke Fundacion Valparaiso.

Opholdet finder sted fra d. 2. – 16. november 2023 og inkluderer kost og logi samt adgang til øvelokaler med klaver og flygel.

Du kan ansøge om tilskud til rejseudgifter gennem Art Music Denmarks transportstøtteordning. Næste frist er d. 15. august 2023 kl 23:59.

Læs mere om transportstøtte her: https://artmusicdenmark.org/transportstoette/

Ansøgningsproces
Udfyld følgende ansøgningsskema: ANSØGNINGSSKEMA. Upload en kort præsentation af dig selv på engelsk (kun PDF og maks 2400 anslag) og forklar hvorfor du vil være en god kandidat til et ophold på Fundacíon Valparaíso.

Upload også dit CV på engelsk (kun PDF) og indsæt et link til en video/lydoptagelse, der giver et godt indtryk af, hvem du er som musiker.

Deadline for ansøgning: d. 27. juni 2023 kl. 23:59

Fundacíon Valparaíso udvælger ansøgere, og der vil komme svar på ansøgning i august 2023.

Har du spørgsmål til ansøgningen, opholdet og/eller behandlingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Laura Dalgaard på laura@artmusicdenmark.org

I 2022 var det KIMI Ensemble, som blev udvalgt til det 2 uger lange ophold ved Fundación Valparaiso. Om opholdet skrev de: “KIMI ensemble har været på ophold i to uger i Spanien hos Fundacion Valparaiso, som viste sig at være et paradis for kunstnere, der gerne vil gå i dybden med et projekt, blive inspireret og fokusere på sit arbejde uden at skulle blive distraheret af hverdagens travlhed.” Læs hele artiklen her.

Initiativet er støttet af Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.