Foto: Dennis Lehmann
I 2023 arrangerer KLANG Festival, sammen med Edition·S, Edition Wilhelm Hansen og Art Music Denmark, et internationalt gæsteprogram, hvor en række aktører indenfor samtidsmusikbranchen fra Europa inviteres til København.
I dette netværksmøde inviterer vi dig, der er udøvende komponist, musiker eller ensemble indenfor samtidsmusik, til at møde disse gæster, med fokus på at styrke internationale relationer og netværk omkring genren.
Arrangementet finder sted den 3. juni kl. 17:30-19:15 i Musikhuset København på Vesterbrogade 59.. Herefter er der mulighed for at tage til koncert med Oslo Sinfonietta kl. 19:30 og Rudersdals Kammersolister kl. 21:30.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via dette link.
Vi byder på en bid mad og et glas.
Bemærk, at der er begrænset antal pladser.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.