Det danske miljø omkring tidlig musik er uden tvivl unikt på flere punkter, men ikke desto mindre påvirket af udfordringer, som flere andre musikalske miljøer også har mødt gennem årene. Politisk modvind har gennem årene resulteret i besparelser, der desværre har haft indflydelse på de uddannelsesmæssige muligheder indenfor den tidlige musik – f.eks. musik fra middelalderen, barokken og renæssancen – hvilket bl.a. kom til udtryk i 2017, hvor “Tidlig musik” som linje blev lukket på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, for derefter at blive erstattet af linjen “Consort”, der både var smallere og havde færre studiepladser. I december sidste år blev det så meldt ud, at det var hensigten også at lukke denne linje. Beslutningen blev dog udskudt i et år ovenpå opråb fra adskillige aktører inden for tidlig musik-miljøet.

D.9. marts var vi med til at facilitere et netværksmøde for miljøet omkring den tidlige musik. Hensigten med mødet var at samle miljøet, så det ville kunne stå stærkere overfor de udfordringer, det står overfor i dag. For hvordan sikrer vi en fremtid for den kulturarv, som den tidlige musik indeholder, hvis forudsætningerne for undervisningen og formidlingen af den er truet i en sådan grad, at hele dens økosystem er på spil? Hvordan overkommer man de trange vilkår, som den tidlige musik har eksisteret under i adskillige år i Danmark såvel som i flere andre nordiske lande? Allerede nu er der mangel på dansk uddannede musikere, der nu mangler i forbindelse med opførelsen af tidlig musik. Et problem som det vil kun intensiveres, hvis uddannelsesmulighederne inden for området forringes eller forsvinder, mens en væsentlig del af Europas musikhistorie også vil risikere at gå i glemmebogen herhjemme.

Med oplæg fra Nikolaj de fine Licht (Concerto Copenhagen), Yngvild Haaland Ruud (freelance musiker), Bo Holten (Musica Ficta) og en åben diskussion modereret af Regin Petersen, direktør hos Art Music Denmark, forsøgte deltagerne at finde svar på bl.a. disse spørgsmål. De umiddelbare svar var dog ikke kun relevante for miljøet omkring tidlig musik, men også andre musikere indenfor kunstmusikkens verden, der oplever trange kår som resultat af besparelser, der ligger udenfor ens umiddelbare magt at ændre på.

Af flere omgange blev oplæggene og diskussionerne ofte drejet over på spørgsmål om formidling og synlighed: Hvordan bliver ens værdi tydelig for relevante beslutningstagere? Måske bør miljøet bestræbe sig på at tage formidlingen ned på et helt andet plan, end hvad den ofte er. For selvom det er åbenlyst for musikere og aktører med tilknytning til miljøet, at musikken har stor værdi, så kræver det en særlig argumentatorisk indsats at nå udefrakommende, der ikke nødvendigvis har beskæftiget sig med det musikalske område, eller som har tilknytning til det på anden vis. Man kan med andre ord ikke forklare det for meget.

Én måde hvorpå, at man kan tydeliggøre værdien af sit felt overfor politiske beslutningstagere er at skabe succeser, som bygger på en offentlighed. Fortæl om og dokumenter de gode koncertoplevelser, hvor der kommer et publikum, som også begejstres over musikken! Og afprøv eventuelt hvordan musikken og dens kuratering bliver taget imod af folk udenfor det primære miljø omkring den – hvis et musikmiljø skal kunne regenerere sig selv, er det også vigtigt at nå ud til et bredere publikum. Deres første møde med musikken kan være afgørende for, at de anbefaler den og opsøger den igen, og på den måde også kan blive ambassadører for musikken og dens værdi. Derfor er man nødt til at have inklusion i mente, når man kuraterer og formidler ens musik, så den kan åbnes overfor nye mennesker: Et koncertprogram skal også være tilgængeligt for nyere lyttere og tilbyde dem en indgangsvinkel til det musikalske univers. 

Man kan med fordel også forsøge at positionere sit musikmiljø i konteksten af det bredere musikliv: I stedet for at insistere på at være en særskilt niche, kan det være fordelagtigt at skabe en bro til det bredere kulturliv, og understrege at man udgør en essentiel del af netop dét. Det kan være lettere for udefrakommende at forstå, hvordan ens bidrag til det generelle kulturliv er væsentligt, end at begribe værdien af ens eget afskærmede område i og for sig selv. Så hvis kulturpolitikerne arbejder for at fremme kulturlivet, så husk at understreg at det også omfatter jer! Man kan bl.a. tydeliggøre det ved også at skabe samarbejder med andre musik- eller kunstarter. Så ræk ud til f.eks. billedkunstnere eller musikere indenfor andre genrer, og vis med jeres projekter hvordan netop jeres musikalske praksis kan inspirere og berige andre dele af kulturlivet.

En anden mulighed er at undersøge de relevante kulturpolitkeres nuværende dagsorden og sætte ens musik, arrangementer m.m. i den kontekst, så det relaterer sig til disse (vel at mærke hvis der er rigtigt). Er der f.eks. en særlig opmærksomhed på repræsentation eller bæredygtighed hos de relevante beslutningstagere, så understreg endeligt for dem, hvordan jeres projekter taler ind i eksempelvis disse.

Når det er relevant at videregive ovenstående refleksioner fra netværksmødet, skyldes det, at problemstillingen og pointerne gør sig gældende for adskillige andre dele af det danske musikliv, heriblandt kunstmusikken helt overordnet set. Det er ikke en unik problematik, at den offentlige støtte begrænses med konsekvenser for bl.a. de musikalske uddannelsesinstitutioner. Det er en udfordring, som meget vel kan have – og allerede har haft – indflydelse for andre dele af vores genreområder. I alle tilfælde er det vores erfaringer som genreorganisation, det er vigtigt at:

• mobilisere det musikalske miljø man er en del af og undgå unødvendig fragmentation
• tale ind i og række ud til det bredere musik- og kulturliv; positioner jeres virke og værdi i en bredere kontekst
• dokumentere succeser og brug dem i jeres dialog med bl.a. kulturpolitikere; vis de positive omtaler og publikumsreaktioner
• insistere på at have en positiv dialog med politikere, medier, uddannelsesinstitutioner m.fl., fremfor at indgå i kamp med dem
• hav for øje at det kræver et andet forklaringsarbejde at formidle værdien af ens område til udefrakommende; reflekter over hvordan I tydeliggør jeres kommunikation til dem

Er du musiker, tilknyttet en musikorganisation eller på anden måde en aktør indenfor vores genreområder, så husk at du altid er velkommen til at kontakte os om rådgivning. Vi sparrer altid gerne, men kan ikke love at indgå proaktivt i sager som f.eks. denne.