Art Music Denmark inviterer til paneldebat om nordisk samarbejde og bæredygtighed
- november 25, 2022
- ARRANGEMENTER, NYHEDER

Foto: Art Music Denmark
Er du interesseret i det nordiske samarbejde og bæredygtighed? Så kom forbi Musikhuset København, når Art Music Denmark inviterer til paneldebat efterfulgt af en bid brød og en apéritif.
Den 1. december har Art Music Denmark fået den store glæde at være vært for det nordiske netværk STATUS, og i anledningen af dette fine internationale besøg vil vi gerne invitere indenfor og dele netværket med jer.
Paneldebatten finder sted torsdag d. 1. december kl 17:00 og kommer til at fokusere på nordiske tilgange til bæredygtighed i kulturens verden. Panelet består af Eline Sigfusson, direktør for den nordiske tænketank A Nordic, Katrine Ganer Skaug, koncerthuschef i Helsingborg, Valgerdur Haldórsdóttir, direktør for IMIC Iceland og Regin Petersen, direktør for Art Music Denmark. Debatten vil foregå på engelsk.
Tilmelding spisning efter paneldebat skal ske senest tirsdag d. 29. november kl 16:00 via følgende link: TILMELDING
De bedste hilsner
Art Music Denmark