Ultima, Nordens største festival for ny musik, fandt sted i Oslo i perioden 15. til 24.september. Titlen på årets festival er et statement hentet fra den danske fluxuskunstner og komponist Henning Christiansen: ”Frihed er lige rundt om hjørnet”. Som det fremgår af programmet, er dette statement ikke mindst aktuelt i en virkelighed, hvor én krise tilsyneladende afløser en anden: Knapt har man fundet en måde at forholde sig til en pandemi på, før man må kigge ind i en ny fremtid præget af klima- og energikrise, økonomisk ustabilitet og til baggrundslyden af krigstrommer. Man kan læse udsagnet på flere måder. På Ultima skal det nok først og fremmest forstås som stædigt optimistisk og bare det faktum, at det er muligt at besøge en festival i denne skala efter års nedlukning er opløftende. Man fandt således i Oslo et imponerende, tætpakket og mangfoldigt program med mere end 60 arrangementer, hvor ny musik og lyd blev præsenteret i en lang række forskellige formater – fra installationer, performances og teater til koncerter og i en lang række forskellige rammer.

Åbningskoncerten var en stor opsætning af Iannis Xenakis værk Oresteia i Oslos monumentale og funktionalistiske Rådhus festsal. Andetsteds i byen kunne man senere opleve Nils Henrik Asheims mulitmedieværk Organotopia, der over 12 timer udfoldede sig i Paulus kirke i Grünerløkka og involverede en lang række orgler, sangere og performere. Lyd med tilhørende lyssætning og scenografi flød ud i den tilstødende park og skabte et åbent og uforudsigeligt spil mellem inde og ude. 

I langt mere intime ramme fandt man i et mindre lokale på 12. etage i det nye Munch museum den danske komponist Simon Løfflers præsentation af en musikalsk undersøgelse af lydskabende begivenheder med afsæt i ideen om dyr og det animerede. Det tyste og subtile var endvidere omdrejningspunktet i Cikada ensemblets koncert med værker af Salvatore Sciarrino og i dialog med  komponisten og musikeren Qasim Naqvi. I forskellige rammer var der installationsværker af Maia Urstad, Natasha Barrett og Ignas Krunglevisius.

Ultimafestivalen er bemærkelsesværdig alene i sin størrelse, desuden i mangfoldigheden af udtryk, formater og i dens vilje til at være med til at løfte relevante dagsordener frem. Dette skete bl.a. igennem et seminar om kuratering og dekolonialisering. Selvom en utopisk frihed nok forbliver rundt om hjørnet, lykkedes det for Ultima at skabe væsentlige og spændingsfyldte momenter i øjeblikket.