Art Music Denmark og LMS inviterer til informationsmøde om skolekoncerter

Foto: Christian Brandt

D. 15. september bliver det muligt at høre nærmere om, hvordan man som musiker kan komme til at spille skolekoncerter, når vi afholder informationsmøde med Gitte Abildtrup Møller fra Levende Musik i Skolen.

Børn er fremtidens publikum og musikere. Derfor skal de også introduceres for klassisk musik spillet af professionelle musikere – og det kan du hjælpe med!

Sammen med Levende Musik i Skolen, afholder vi et informationsmøde i Musikhuset København. Her vil det blive muligt at høre nærmere om LMS’ skolekoncerter, samt hvordan man ansøger om selv at spille hos dem.

Mød LMS’ Direktør Gitte Abildtrup Møller, der vil fortælle om Levende Musik i Skolen og LMS’ klassiske satsning “Smag for Klassisk” samt en klassisk musiker, som fortæller om erfaringer med at spille koncerter for børn og unge.

Arrangementet er gratis og henvender sig til professionelle, klassiske musikere.

Hvor

Musikhuset København

Vesterbrogade 59

København V, 1620.

Hvornår

15. september, kl. 15.30-16.30.

Smag for Klassisk er støttet af Det Obelske familiefond og Spar Nord Fonden.

Tak for tilmeldelsen!

Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.