NEUSTART er et bredt funderet initiativ, som genoptager og ikke mindst udvider dialogen med den tyske musikbranche post corona. Koncert-samarbejder, residencies, co-writing, matchmaking, videndeling og meget mere bliver indholdet – og fokusområderne bliver Berlin, Hamborg, København og Aarhus.
Tyskland – verdens fjerdestørste musikmarked – har i mange år været en af dansk musiks allervigtigste samarbejdspartnere. NEUSTART er tænkt som en genstart af det dansk-tyske musiksamarbejde – et reboost og en nytænkning af dialogen og de kulturelle forbindelser, hvor musikkens forskellige fagligheder, erfaringer og netværk forener sig i en markant og nødvendig fællessatsning på tværs af grænsen.
Alt sammen med intention om at finde nye samarbejdsveje – i fællesskab – og belyse forskelligheder, som kan være til gensidig inspiration.
Initiativet løftes af danmarks fire genreorganisationer Art Music Denmark, JazzDanmark, ROSA og Tempi samt MXD – Music Export Denmark, i samarbejde med Den Danske Ambassade i Berlin og med støtte fra Kulturministeriet og Statens Kunstfond.
Foto: Neustart
Du har nu tilmeldt dig Art Music Denmarks nyhedsbrev.